Booking og pladsforespørgsel m.v. (4)

Hvor tit / hvornår sejler I?

Vi sejler normalt 2 gang ugentligt med afgang tirsdag og hjemkomst fredag eller afgang fredag og hjemkomst mandag. Udenfor højsæsonen (Nov-Mar & Juli) sejler vi en gang ugentligt med afgang tirsdag.

Til FAQ oversigt

Hvornår er det højsæson?

Vores højsæson er fordelt på månederne november-marts samt juli.

Til FAQ oversigt

Kan vi chartre båden så vi har den for os selv?

Ja, husbåden kan chartres såfremt man ønsker at have den for sig selv. Se priser her. Kontakt os via booking-siden eller telefon for at få oplyst ledige afgange eller hvis I har særlige ønsker. Vi anbefaler, at man er ude i god tid, da vi jo skal have en ‘tom båd’ til formålet.

Til FAQ oversigt

Hvor lang tid i forvejen anbefaler I at vi booker?

For at være sikker på at få plads anbefaler vi at man booker så snart man har besluttet sig. Erfaringsmæssigt booker folk deres Lake Safari Thailand 3-5 måneder i forvejen. Vores højsæson er januar-marts, juli og november-december.

Til FAQ oversigt

Pris og betaling - generelt (7)

Får man pengene tilbage hvis man aflyser?

Ja – ved aflysning mere end 30 dage før Lake Safari-turens begyndelse får man hele det indbetalte beløb tilbage – fratrukket vores håndteringsgebyr. Den aktuelle sats for håndteringsgebyr fremgår af vores generelle betingelser. Ved aflysning 15-29 dage før afgang får man 50% af fakturabeløbet tilbage, mens man ved aflysning mindre end 15 dage før turen ikke kan få sine penge tilbage. Det skyldes at vi så sent ikke kan nå at sælge turen til andre.

Til FAQ oversigt

Hvad er inkluderet i prisen?

Alt! Transport til og fra jeres hotel i Bangkok, ophold på husbåden, aktiviteter på og fra husbåden, mad og drikke (vand, the, kaffe), museumsentré, ranger og guide. Kun hvis man ønsker øl, sodavand eller alkohol ombord på husbåden skal der betales for det – og priserne er rimelige. (Dog er vin svært at få fat i til en god pris, så tag evt. et par flasker med selv).

Til FAQ oversigt

Hvordan betaler man?

Du kan betale din Lake Safari via bankoveførsel, med kreditkort eller med PayPal.

Har I en dansk konto vi kan indbetale til?

Nej, vi kan desværre ikke tilbyde betaling på en dansk konto. Vi er et 100% thailandsk firma, og vores bankforbindelse er derfor også thailandsk.

Til FAQ oversigt

Hvad er jeres IBAN-nummer?

Vi har ikke noget! Thailandske banker benytter nemlig ikke IBAN-numre, da IBAN er et samarbejde mellem europæiske banker. Alle danske banker kan overføre beløb til thailandske banker uden IBAN.

Til FAQ oversigt

Hvornår skal man betale?

Efter booking fremsendes der faktura og rejsebekræftelse som PDF-fil pr. email til den angivne kontaktperson. Herefter skal det fulde beløb betales inden 8 dage til vores bankkonto i Thailand med fakturanummer som reference. Man kan også vælge at betale med kreditkort direkte ved bestilling. Bankoplysninger fremgår af fakturaen. Se mere på betalingssiden.

Til FAQ oversigt

Kreditkort & Paypal (4)

Skal man have en PayPal-konto for at kunne betale med kreditkort?

Nej! For at kunne betale med kreditkort skal man blot have et gyldigt kreditkort (VISA, MasterCard eller Amercian Express). Læs mere på vores betalingsside.

Til FAQ oversigt

Hvordan betaler man med kreditkort?

Se fremgangsmåden for betaling med kreditkort her på vores betalingsside.

Til FAQ oversigt

Hvilke kreditkort kan man betale med?

Vi tager imod betalinger med VISA, MasterCard og American Express.

Til FAQ oversigt

Hvordan betaler man med PayPal?

Ved at oprette en konto på PayPal får man mulighed for at betale en række betalingstjenester på nettet uden at man behøver at angive kreditkortnummer og lignende til tjenesterne. Herunder Lake Safari Thailand.

Før og efter turen (6)

Hvor og hvornår starter og slutter turen?

En ‘standard’ Lake Safari starter og slutter på jeres hotel i Bangkok – dette er inkluderet i prisen. Afhentning sker på førstedagen omkring kl 7.00-8.00 og afsætning på sidstedagen kl. 18.00-20.00. Tidspunkterne kan svinge afhængig af trafikken i Bangkok. Ønsker man af blive hentet eller sat af andre steder end i det centrale Bangkok, skal det blot aftales med vores personale i Danmark inden I tager afsted. Afhentning/afsætning udenfor Bangkok er ikke inkluderet i pakkeprisen – undtaget hvis vi i forvejen stopper på det ønskede sted. Mere om vores transfer-service.

Til FAQ oversigt

Er det nødvendigt med særlige vacciner?

Hvilke vaccinationer m.v. man har brug for afhænger af hvilke man har i forvejen og hvilke andre områder man besøger undervejs på sin rejse. Vi henviser generelt til Statens Seruminstitut eller Rejsedoktor.dk for råd og vejledning vedr. vaccination og medicin på rejsen til Asien.

Til FAQ oversigt

Kan I arrangere transport for os før og efter vores Lake Safari?

Inkluderet i Lake Safari Thailand-pakken er afhentning og afsætning på jeres hotel i det centrale Bangkok. Men vil I gerne hentes eller sættes af et andet sted i forbindelse med jeres Lake Safari, så kan vi i mange tilfælde også hjælpe med det – mod en merpris. Skriv hvor i vil hen til os via kontaktformularen, så kan vi hurtigt give en pris. Flere oplysninger om vores transfer-service her.

Til FAQ oversigt

Hvor meget bagage kan vi have med?

Man kan medbringe 1 kuffert per betalende deltager. Ekstra bagage koster 1.000 THB per styk.  Begrænsningen skyldes, at der er begrænset plads i vores minibus, og vi ved større mængder bagage vil skulle leje en ekstra bil.

Til FAQ oversigt

Kan vi støde til vores Lake Safari andre steder end i Bangkok?

Inkluderet i jeres tur er afhentning i det centrale Bangkok. Det betyder hotellet, hvor I opholder jer. I kan godt støde til uden beregning et andet sted såfremt det ligger på et sted, hvor vi i forvejen stopper på vej til eller fra Khao Laem (f.eks. ved Broen over floden Kwai). Ønsker man af blive hentet eller sat af andre steder, kan det også godt lade sig gøre, blot det er aftalt med vores personale i Danmark, inden I tager til Thailand. Denne type afhentning/afsætning udenfor Bangkok er ikke inkluderet i pakkeprisen.

Til FAQ oversigt

Kan I anbefale et godt hotel og/eller flyselskab i forbindelse med vores tur?

Selvom vi gerne vil hjælpe jer så godt vi kan, så er vi ikke et rejsebureau, men en turoperatør. Vi kender vores Lake Safari, vores Authentic Thailand og vores lokalområder ud og ind, men vi er ikke eksperter i hverken flybilletter eller hoteller. Der er rigtigt mange forskellige hoteller og hoteltyper i og omkring Bangkok og mange af de større kan bookes via hjemmesiden www.hotels.com. Til at finde billige flybilletter kan man evt. benytte www.momondo.dk.

Til FAQ oversigt

Transfer service (1)

Hvor kan I arrangere transport fra/til?

Vi arrangerer p.t. transport til følgende steder: Hua Hin, Pattaya, Suvarnabhumi Lufthavn BKK og Don Muang Lufthavn BKK. Ønsker I at blive transporteret til eller fra andre steder – så spørg! Vi kan muligvis hjælpe. Flere oplysninger om vores transfer-service

Til FAQ oversigt

Om bord på husbåden (3)

Kan vi få allergi-venlig mad ombord?

Såfremt det bliver oplyst ved booking, hvilken type allergi der er tale om, vil vi naturligvis tage højde for det, når vi sammensætter menu og måltider for den pågældende tur. Det er selvfølgelig også tilladt at medbringe egen mad, hvis I synes, at det er nødvendigt.

Til FAQ oversigt

Er der mulighed for opredning på forældrenes værelse?

Ja, det er muligt at rede op til børn (max. 2, under 12 år) med en madras på forældrenes værelse hvis det ønskes. Bare husk at gøre opmærksom på det ved booking.

Til FAQ oversigt

Er Lake Safari sikkert for børn?

Vi har rigtig tit børn med på turen – også små børn – og det går rigtig fint. Der er redningsveste ombord og en ræling rundt langs kanten på husbåden. Som I andre sammenhænge skal man selvfølgelig holde øje med sine børn, da vi er ude i naturen og på en båd.

Til FAQ oversigt